Menton på Côte d'Azur
Menton er den sidste franske by på Côte
d’Azur inden den italienske grænse. Byen har ca. 30.000
indbyggere og hører dermed til blandt de større byer på Den Franske
Riviera.
Menton er kendt for sit behagelige subtropiske
klima, der skyldes at byen er godt beskyttet af bjerge på tre
sider. Denne lune
placering gør Menton til en af de få byer i Frankrig, hvor
citrontræer kan vokse og bære frugt i stor stil.
Strandene
Der er flere dejlige strande i Menton. Nogle af dem er privatejede
strande, hvor man kan leje liggestole og få serveret drikke, men der
er flere muligheder for at besøge offentlige strande, der er gratis.
Bag en del af strandene løber en
promenade med nogle mindre caféer.
Restauranter og natteliv
Der er mange restauranter i Menton, og byens størrelse gør, at de
også er åbne uden for sæsonen.
Nattelivet er ganske livligt med
mange barer og diskoteker. Menton har i øvrigt også et stort kasino,
som ligger nede ved vandet.
Seværdigheder
og aktiviteter
Den største begivenhed i Menton er Fète du Citron, citron
festivallen,
hvor de store figurer i optoget er bygget af over en million
citrusfrugter, fortrinsvis citroner. Festen er et kæmpe trækplaster
for besøgende fra nær og fjern.
Vieux Menton er den gamle bydel, hvis
små snævre gader er fuld af butikker og hyggelige caféer. Karakteristisk for Menton er bygningerne i den gamle bydel meget farverige.
Der ligger mange museer i byen. Det
mest kendte er Musée des Beaux Arts, der ligger i et palads fra det
18. århundrede, som tidligere var et sommerresidens for fyrsterne af
Monaco.
Et andet populært museum er Musée
Jean Cocteau, hvor den franske multikunstner udstiller egne værker.
Det nyeste museum er Musée de préhistoire régionale, som er et
forhistorisk museum, hvor man kan se, hvordan menneskene levede i
Sydfrankrig for 400.000 år siden.
Med sit subtropiske klima er det
naturligt, at Menton har mange flotte haver og parker. Her vokser
eksotiske vegetationer, og ikke mindst haven Serre de la Madone er
et besøg værd.
|